Vores tilgang
MP Pensions vision er at skabe højt afkast på et ansvarligt grundlag. Derfor arbejder vi indgående med at skabe afkast og samtidig vurdere og forbedre effekten af vores investeringer i forhold til samfundet, klimaet og vores miljø.
Som medlemsejet pensionskasse med ca. 7.000 investeringer for 115 milliarder kroner på tværs af alle aktivklasser har vi et særligt ansvar for at agere samfundsmæssigt ansvarligt og i overensstemmelse med vores medlemmers ønsker om ansvarlighed i kapitalforvaltningen.
Højt afkast og ansvarlighed kan og skal gå hånd i hånd.
Egon Kristensen, bestyrelsesformand i MP Pension

MP Pensions investeringer skal efterleve en række principper og normer. Ved overtrædelser forsøger vi som udgangspunkt at stoppe eller afbøde overtrædelsen gennem aktivt ejerskab frem for eksklusion. Vores mål er positive forandringer.