Søgningen gav intet resultat

Rådgivning & medlemsmøder

Her kan du se, hvilke muligheder du har for rådgivning om din pensionordning og deltagelse i medlemsmøder

Rådgivning

Som medlem af pensionskassen er du altid velkommen til at aftale en tid til personlig pensionsrådgivning på tirsdage og torsdage hos MP Pension på Smakkedalen 8 i Gentofte.
Du kan desuden booke tid til samtale i Akademikernes Hus på Frederiksberg den første mandag i hver måned.

Book en rådgivningssamtale

Hvis du ønsker fælles rådgivning med et andet medlem, for eksempel ægtefælle eller samlever, skal du være opmærksom på at booke en tid til hver af jer.

Hvem?
Alle medlemmer og deres partner.

Hvor ofte og hvordan?
Efter aftale.

Pensionskassens rådgivere kommer gerne ud på din arbejdsplads og rådgiver dig og dine kolleger om pension. Der er også mulighed for, at flere arbejdspladser går sammen om et besøg.

Kontakt os og fortæl om jeres ønsker og mulige mødedatoer. Oplys venligst også hvor mange I forventer at deltage.

Vi vender hurtigt tilbage med et svar.

Send en mail til medlemsafdelingen

Hvem?
Alle medlemmer.

Hvor ofte og hvordan?
Efter aftale i hele landet.

Har du ikke tid og mulighed for et personligt møde, kan du booke vores pensionsrådgiver til at møde dig over videoopkald.

Via et videolink kan I sammen gennemgå din pensionsordning direkte på skærmen. Ønsker du beregninger i løbet af samtalen, kan vi vise dem med det samme.

Book en tid til videorådgivning

 
Hvem?
Alle medlemmer og deres ægtefælle/partner.

Hvor ofte og hvordan?
Efter aftale.

 

Pensionskassens rådgivere tager rundt i landet og møder medlemmerne. Du har mulighed for at booke en samtale med en rådgiver, når vi kommer til dit lokalområde.

Hvem?
Alle medlemmer og deres partner.

Hvor ofte og hvordan?
Efter aftale i Aalborg, Aarhus, Odense, Frederiksberg og Gentofte. Du booker en samtale under punktet Book en rådgiver.

Medlemsmøder

Kom til seniormøde og hør om, hvordan du kommer godt i gang med pensionen.
Du kan vælge mellem to møder: Pensionist som novice og Tjek på pension.

Parat til forandring
Man forlader arbejdslivet og påbegynder en ny livsperiode. Tilværelsen som ny pensionist kan være præget af mistet netværk, en ændret rolle i forhold til ægtefællen, ensomhed og krav om at forvalte sit liv på egen hånd. På nogle områder er man specialist, på andre er man novice. På mødet handler det om, at forstå sig selv i den nye situation, og hvordan man holder fast i sine grundlæggende værdier.

Psykolog Henrik Lyng giver nogle bud på, hvordan man bedst takler situationen med at forstå og forvalte sig selv i en helt ny rolle.

Tjek på pension 
Mødet sætter fokus på økonomien efter arbejdslivet. Her deltager a-kassen, så du får et samlet, overordnet billede af dine muligheder for efterløn og pension. Der er rig lejlighed til at stille spørgsmål, så du kan gå fra mødet med et overordnet tjek på pensionen.

På begge møder orienterer en pensionsrådgiver desuden om de generelle regler for pension.

Hvem?
Medlemmer i 50'erne og 60'erne og deres ægtefælle/partner.

Hvor ofte og hvordan?
For inviterede. Invitation sendes med brev.

MP Pension deltager på kandidatmøder for næsten færdiguddannede magistre og psykologer. Rådgiverne informerer om pensionsordningerne med udgangspunkt i yngre medlemmers behov.

Hvem?
Studerende.

Hvor ofte og hvordan?
Efter aftale med organisationerne i hele landet.

Deltager du i aktiviteter, som din faglige organisation arrangerer, kan du også møde pensionskassen. Rådgivere fra pensionskassen deltager med en stand, hvor du kan få en samtale om din pensionsordning.

Hvem?
Alle medlemmer.

Hvor ofte og hvordan?
Efter aftale i hele landet. Aftales med de faglige organisationer.